Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Døgnrapporten 07-08-2019

Indholdsområde

 
 
 

Døgnrapporten 07-08-2019 

Hændelser i det nationale beredskab i det seneste døgn. Døgnrapporten opdateres på alle hverdage.

07-08-2019 - kl. 08:01
Ambulanceflyvning
  • En patient blev overført med helikopter fra Rønne til Rigshospitalet.

Eftersøgning og redning
  • 13.13. Nexø Redningsstation assisterede et polsk sejlskib med motorproblemer i havn.
  • 21.52. En redningshelikopter evakuerede en patient fra en hollandsk fiskekutter 40 sømil vest for Hvide Sande. Patienten blev fløjet til Esbjerg.
  • 23.53. En redningshelikopter afsøgte et område nord for Nekselø efter at en anmelder meldte om observation af en nødraket. Der blev ikke fundet tegn på en søulykke.

Andre maritime assistancer
  • 17.38. Grenå Redningsstation slæbte en fiskekutter, der havde motorstop syd for Anholt, til Grenå.
  • 19.12. Dansk Søredningsselskab Kerteminde assisterede en sejlbåd med knækket mast ind til Kerteminde.


Olieobservationer
  • 17.35. Marinehjemmeværnsfartøjet Carina blev indsat syd for Avedøreværket, hvor en pram med en gravko var væltet. Der var ingen tegn på olieforurening.

Ammunitionsrydning
  • Ammunitionsrydderne modtog et billede af mulige detonatorer, der var fundet under gravearbejde i Hornslet. Rydderne konstaterede, at der var tale om  tørbatterier.
  • Ammunitionsrydderne støttede politiet i forbindelse med eksplosionen ved Skattestyrelsen i Nordhavn.
  • Ammunitionsrydderne hentede en rusten håndgranat, der var indleveret til politiet i Støvring.


Militær hjælp til andre myndigheder
  • 10 soldater fra Landsdelsregion Øst blev indsat til afspærringsopgave i forbindelse med eksplosionen ved Skattestyrelsen i Nordhavn.
  • 238 soldater er indsat til støtte for politiet ved grænseovergange og i bevogtningsopgaver.