Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Døgnrapporten 06-05-2020

Indholdsområde

 
 
 

Døgnrapporten 06-05-2020 

Hændelser i det nationale beredskab i et seneste døgn. Døgnrapporten opdateres på alle hverdage.

06-05-2020 - kl. 08:27
Eftersøgning og redning
  • 17.25. Arktisk Kommando indsatte inspektionsfartøjet Lauge Koch og Luftgruppe Vest i en eftersøgning i Godthåbsfjorden, efter at Aasiaat Radio havde opfanget et "mayday" signal på VHF kanal 16. Også en af politiets kuttere og en S-61 redningshelikopter deltog i eftersøgningen, der foregår i et meget stort område, fordi der ikke var positionsangivelse på nødsignalet. Lauge Koch fortsatte eftersøgningen natten til onsdag.
Andre maritime assistancer
  • 18.31. En redningsbåd fra Dansk Søredningsselskab Køge slæbte en motorbåd med tre personer om bord, der havde motorstop ud for Kalveboderne, i havn.
  • 20.30. En lokal hjalp en sejlbåd, der var stødt på grund ud for Hals.

Olieobservationer
  • 07.51. Et satellitbillede viste en mulig oliobservation fire sømil ud for Hirtshals. Redningsfartøjet Margrethe Gaardbo undersøgte positionen og konstaterede, at der var tale om strømskel.

Ammunitionsrydning
  • 10.20. Vagthavende ammunitionsrydder hjalp politiet i Sydøstjylland.
  • 12.00. Ammunitionsrydderne blev indsat efter at en borger i Vojens havde fundet en ammunitionslignende genstand i sin have. Det viste sig, at der blot var tale om gammel jern.
  • 16.20. Vagthavende ammunitionsrydder modtog foto fra Københavns Vestegens politi af en ammunitionslignende genstand, som en borger havde fundet ved Bagsværd Sø. Den vagthavende vurderede ud fra billedet, at der ikke var tale om ammunition.

Militær hjælp til andre myndigheder
  • Fire soldater fra Hjemmeværnet blev indsat til afspærringsopgave i Gundsømagle.
  • Fire soldater fra Hjemmeværnet blev indsat til en trafikreguleringsopgave i Hemmet.
  • En helikopter deltog i eftersøgning af en savnet person i Midtjylland. Den savnede blev fundet i god behold af politiet.
  • Forsvaret og Hjemmeværnet støtter politiet ved grænseovergange og i bevogtningsopgaver.