Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Døgnrapporten 04-11-2019

Indholdsområde

 
 
 

Døgnrapporten 04-11-2019 

Hændelser i det nationale beredskab i det seneste døgn. Døgnrapporten opdateres på alle hverdage.

04-11-2019 - kl. 07:47
Ambulanceflyvning

2. november
  • 03.25. En patient blev overført med helikopter fra Rønne til Rigshospitalet.
  • 16.48. En patient blev overført med helikopter fra Tunø til Horsens.
  • 17.05. En patient blev overført med helikopter fra Rønne til Rigshospitalet.

3. november
  • 23.33. En patient blev overført med helikopter fra Rønne til Rigshospitalet.

Eftersøgning og redning

1. november
  • 10.51. Redningsbåde fra Grenå og Sæby Redningsstationer blev indsat for at hjælpe en motorbåd med motorstop ved Hals.
  • 14.54. En redningshelikopter evakuerede en patient fra et skib i det nordlige Vesterhav og fløj patienten til Aalborg.
  • 15.26. En redningsbåd fra Dansk Søredningsselskab København blev sendt til assistance for et sejlskib med knækket mast i Øresund. De to ombordværende og sejlskibet blev reddet i land af en civil båd, mens redningsfartøjet blev i området til havaristen var kommet sikkert i land.
  • 17.04 Forsvarets Redningscenter modtager en anmeldelse fra en person, der ved Studstrup Strand har observeret en båd, hvor der muligvis er personer i vandet, der ikke kan komme op. Redningsfartøjet Nordfalcken sejlede til undsætning. Det viste sig, at der ikke var tale om en nødsituation, men om et motorstop, som sejleren selv fik afhjulpet.
  • 17.10. Rønne Redningsstation assisterede i hårdt vejr en motorbåd med motorstop ud for Rønne i havn.
  • Patruljefartøjet Lauge Kock indsatte sit redningsfartøj for at redde fire personer, der i en jolle var kollideret med et skær omkring Nuuk. En af de fire var kommet til skade med sin ryg. All blev reddet sikkert til Nuuk.

 



Andre maritime assistancer

2. november

  • 08.24. En dykkerlæge fra Forsvaret gav, via telefon, konsultation til en dansk dykker i Norge, der havde symptomer på dykkersyge. Dykkeren blev henvist til et lokalt sygehus.
3. november
  • 10.54. Det danske redningscenter (JRCC) modtager via det maritime redningscenter i Bremen en satellitnødmelding fra et skib i Nordsøen. JRCC skabte kontakt til skibet, som fejlagtigt havde fået udsendt en testmelding, så den så ud som en nødmelding.
  • 11.05. Et redningsfartøj fra Hvide Sande Redningsstation assisterede en kutter, der havde fået grej i skruen ud for Hvide Sande.


Olieobservationer

3. november
  • 05.45. Et satellitbillede viste en mulig olieforurening nordøst for Bornholm. Maritime Assistance Service kaldte et skib i området op for at høre, om det havde observeret forening. Det havde det ikke. Et svensk miljø ville senere flyve over området.

Ammunitionsrydning
  • Ammunitionsrydderne har hentet et kanonslag, der var fundet af en borger i Greve.
  • Ammunitionsrydderne har hentet en håndgranat, som en borger i Aarhus havde fundet i forbindelse med oprydning.
  • Ammunitionsrydderne assisterede politiet i Vallensbæk Strand, hvor der var sket en eksplosion.
  • Ammunitionsrydderne hentede 1,5 kg gammelt sprængstof og noget sprængsnor, som en borger i Ringsted havde fundet under oprydning i en lade.
  • Ammunitionsrydderne blev kontaktet efter fund af en kasse med ammunition i Viborg. Ammunitionsrydningen hentes i dag.
  • Ammunitionsrydderne blev kontaktet efter fund af en øvelsesgranat i Stege. Den afhentes mandag.


Militær hjælp til andre myndigheder
  • En helikopter har været indsat i eftersøgningen af en savnet person ved Næstved.
  • 248 soldater er indsat til støtte for politiet ved grænseovergange og i bevogtningsopgaver.