Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Døgnrapporten 04-02-2020

Indholdsområde

 
 
 

Døgnrapporten 04-02-2020 

Hændelser i det nationale beredskab i det seneste døgn. Døgnrapporten opdateres på alle hverdage.

04-02-2020 - kl. 08:14
Eftersøgning og redning
  • 08.44. Hanstholm Redningsstation og redningshelikopteren fra Aalborg blev indsat, da en fiskekutter sank fire sømil ud for Hanstholm. Skipperen var gået i redningsflåde med smerter i brystet. Skipperen blev reddet af en anden fiskekutter og hoistet af redningshelikopteren. Redningshelikopteren fløj til Hanstholm, hvor en læge fra en lægehelikopter blev taget om bord. Redningshelikopteren fortsatte derefter til Aalborg.
  • 20.53. Redningshelikopteren fra Roskilde evakuerede en patient fra færgen Color Fantasy ud for Sjællands Odde. Patienten blev fløjet til Rigshospitalet.

Andre maritime assistancer
  • 09.36. Hanstholm Redningsstation hjalp en fiskekutter med tekniske problemer til Hanstholm.

Olieobservationer
  • 07.37. Et satellitbillede viste en mulig olieobservation i Nordsøen. Observationen passede med et spor fra et skib, der havde losset palmeolie i Hamburg. Det blev derfor konkluderet, at der var tale om lovlig tankrensning.
  • 07.38. Et satellitbillede viste en mulig olieobservation i Nordsøen. Positionen blev overfløjet af et tysk miljøfly, der ikke fandt tegn på forurening.


Militær hjælp til andre myndigheder
  • En helikopter blev indsat til transport af en prøve fra Thisted til Svanemøllen.
  • To soldater fra Hjemmeværnet er indsat til en afspærringsopgave.
  • Tre soldater fra Hjemmeværnet er indsat til en afspærringsopgave i Galten.
  • 193 soldater er indsat til støtte for politiet ved grænseovergange og i bevogtningsopgaver.