Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Døgnrapporten 02-12-2019

Indholdsområde

 
 
 

Døgnrapporten 02-12-2019 

Hændelser i det nationale beredskab over weekenden. Døgnrapporten opdateres på alle hverdage.

02-12-2019 - kl. 07:56
Ambulanceflyvninger

1. december
  • 20.59. En patient blev overført med helikopter fra Rønne til Rigshospitalet.


Eftersøgning og redning

29. november

  • 14.46. Beredskabet i Østjylland blev indsat, efter at en formodet kæntret kajak var observeret fra Aarhus letbane. Det viste sig, at der var tale om en gul bøje.
30. november
  • 19.12. En redningshelikopter og det lokale beredskab blev indsat i eftersøgning efter melding om en nødraket ved Ejby. Da beredskabet kom frem til havnen, oplyste en hundelufter, at han havde set, at raketten var affyret fra land. Eftersøgningen blev derfor afblæst.
  • Patruljefartøjet Ejnar Mikkelsen har været indsat for at følge bugsering af et fiskefartøj med motorstop i Julianehåbsbugten.

1. december
  • 00.11. Forsvarets Redningscenter modtog melding om observation af en nødraket ved Horsens. Anmelderen oplyste, at raketten var affyret fra land, og der blev derfor ikke iværksat eftersøgning.
  • 07.41. En redningshelikopter og to skibe blev sendte mod Amager Strandpark, hvor en person var sprunget i vandet. Personen blev fundet af politiet på land.
  • 11.05. En redningshelikopter og det lokale beredskab blev indsat i redning af en mand, der var observeret i vandet ved en båd ud for det nordlige Fyn. Det viste sig, at der var tale om en harpundykker, som ikke var i nød.
  • 13.18. Forsvarets Redningscentral og dansk Radio Medical var involveret i evakueringen af en patient fra et skib i norsk farvand. Evakueringen blev gennemført af de norske myndigheder.


Andre maritime assistancer

30. november

  • 00.07. Forsvarets Redningscentral formidler kontakt fra en søfarende, der har behov for at tale med en læge. Efter den telefoniske konsultation blev det vurderet, at der ikke var behov for evakuering fra skibet.
  • 07.25. En fiskekutter med garn i skruen på en position ud for Hanstholm modtog assistance fra slæbebåden Goliath Vig.
  • 16.56. Marinehjemmeværnsfartøjet Brigaden assisterede en båd med motorstop ud for Tunø.


Olieobservationer

29. november

  • 12.17. Et skib, der var grundstødt efter afsejling fra Lindholm blev tilbageholdt. Undersøgelsen af skibet viste, at der ikke var skader, og skibet blev derfor frigivet.
30. november
  • 17.00. Maritime Assistance Service modtog melding om et mindre kemikalieudspil ved en platform i Nordsøen. Informationen blev sendt videre til Miljøstyrelsen.
1. december
  • 06.49. Et satellitbillede viste en stor olieobservation nord for Skagen. Skagen Redningsstation sejlede til området og konstaterede, at der var tale om et stort område med strømskel.

Ammunitionsrydning
  • Politiet i Klaksvig på Færøerne anmodede om assistance til destruktion af indleveret ammunition. Ammunitionsrydderen ved Forbindelseselement Færøerne under Arktisk Kommando får tildelt opgaven.
  • Ammunitionsrydderne henter et 20 mm projektil, der er fundet i Holte.

Militær hjælp til andre myndigheder
  • Tre soldater fra Hjemmeværnet blev indsat til afspærringsopgave i Østerlid.
  • To soldater fra Hjemmeværnet blev indsat til afspærringsopgave i Kongsbjerg.
  • To soldater fra Hjemmeværnet blev indsat til afspærringsopgave i Solrød Strand.
  • To soldater fra Hjemmeværnet blev indsat til afspærringsopgave i Bording.
  • Fire soldater fra Hjemmeværnet blev indsat til trafikregulering ved Holstebro.
  • Seks soldater fra Hjemmeværnet blev indsat til afspærringsopgave i Odense.
  • En helikopter blev indsat i eftersøgningen af en savnet person ved Korsør.
  • Fire soldater fra Hjemmeværnet blev indsat til trafikregulering ved Hampen.
  • 249 soldater er indsat til støtte for politiet ved grænseovergange og i bevogtningsopgaver.