Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
 

30.000 downloads i 2017 

Forsvarsgalleriets brugere downloadede 29.507 fotos i 2017. F-16 kampfly, helikoptere, frømænd og den opgraderede Leopard 2A7 var blandt årets mest populære motiver.

Af Sune Wadskjær Nielsen, Værnsfælles Forsvarskommando

29.507 fotos blev downloaded fra Forsvarsgalleriet i 2017. Det er omkring 9.000 mindre end i rekordåret 2016. En mulig forklaring på de færre downloads kan være, at der var en del driftsproblemer med Forsvarsgalleriet i løbet året. En anden forklaring kan være, at der i 2017 ikke var airshow, da det i 2016 tegnede sig for mange downloads.

downloadkurve

Kurve over antallet af downloads i 2017. 10. marts var den mest hektiske dag med 800 downloadede fotos.

Kommunikationsafdelingen i Værnsfælles Forsvarskommando fik i oktober 2017 implementeret en teknisk løsning, der gjorde, at Forsvarsgalleriet blev mere stabilt, så vi undgår at skuffe brugere på jagt efter et foto.

Pilot over Irak
Årets mest downloadede foto er en F-16 pilot på mission over Irak. En af grundene til at dette foto, er det mest populære kan være, at det er et af de eneste billeder, der illustrerer F-16 flyenes indsats i nedkæmpelsen af terrorbevægelsen ISIL. Både i 2014 og 2015 var et foto af et F-16 fly på vej for at deltage i kampen mod ISIL i top tre for flest downloads. Blandt brugernes favoritfotos finder vi også en EH-101 helikopter i Afghanistan, Forsvarets opgraderede Leopard 2A7 kampvogn, fotos med Frømandskorpset - der havde 60 års jubilæum i 2017 - H.K.H. Kronprinsessen i Mali samt fregatten Peter Willemoes sammen med hangarskibet USS George H.W. Bush. 

Pilot over Irak
Her er det mest downloadede foto i 2017. Det er en dansk F-16 pilot på mission over Irak.

EH101 helikopter
Årets nummer to er dette foto med DATU (Danish Air Transport Unit) EH-101 på mission i Mazar E Sharif, Afghanistan. Billedet er taget af Henning Jespersen-Skree fra Flyvevåbnets Fototjeneste.

Frømænd
På tredjepladsen er dette foto af to dykkere fra Frømandskorpset på vej i land efter endt dykning. Det er taget af Thomas H. Reimann.






Sidst opdateret 27-01-2019 - kl. 19:39