Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
Forsvaret som arbejdsplads

Forsvaret som arbejdsplads 

Forsvaret er en anderledes arbejdsplads. Vi er en militær organisation med jagerfly, fregatter, kampvogne og soldater, men vi er også en transportvirksomhed, der flytter folk og materiel kloden rundt.

Forsvaret beskæftiger mange faggrupper 
Vi er et ingeniørfirma, der udvikler avancerede teknologiske løsninger og et konsulenthus med egne økonomer og HR-folk. Vi har vores egen sundhedssektor og serverer hver dag mad for tusindvis af sultne mennesker på vores mere end 50 arbejdssteder i Danmark og udlandet.

Vi er en af Danmarks største og mest komplekse offentlige institution med ansatte inden for alle faggrupper – og mange af dem har hverken rang eller nummer.

Både militære og civile ansatte
Ud af Forsvarets ca. 19.500 medarbejdere, bærer de 4.800 ikke uniform. Det er elektrikere, mekanikere, kokke, læger, pædagoger, ingeniører, journalister, it-folk, der har valgt en lidt anderledes arbejdsplads i nogle usædvanlige omgivelser. Uden dem ville den militære maskine ikke kunne køre, som den gør – sikkert og effektivt i døgnets 24 timer.

Civil ansat i Forsvaret
Som civilt ansat er du med til at løfte de missioner, der hører til det danske forsvar, og det er et betydningsfuldt arbejde. Nogle føler ligefrem, det er en ære at stå bag alle dem, der risikerer deres liv for andre. Men du er også ansat i en virksomhed, der tilbyder særlige muligheder og fordele.

Faglig og personlig udvikling
Du kan som ansat i Forsvaret forvente faglig og personlig udvikling, og vi vægter vores medarbejderes trivsel højt. Forsvaret er en arbejdsplads, hvor professionalisme og engagement trives inden for rammerne af et afslappet arbejdsmiljø.

Du vil løbende få tilbud om videreuddannelse og karriereplanlægning. Du vil få mulighed for at avancere inden for Forsvaret og chancen for at afprøve dig selv, hvis – eller når – din kvalifikationer peger i retning af internationale opgaver.

Et særligt team af dygtige fagfolk og gode kolleger – dét er, hvad Forsvaret er.

 
Sidst opdateret 28-06-2017 - kl. 08:05

Mød en kollega

Nyhedsbrev

Få nyt om forsvarets jobs og uddannelser

LinkedIn

Kontakt os

Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Lautruphøj 8, 2750 Ballerup
+45 7281 9000
fps@mil.dk