ARRANGEMENT OVERSIGT
Kastellet tilbyder hvert år en række arrangementer, hvor offentligheden inviteres indenfor voldene for at få en ny og måske anderledes oplevelse. Her kan du læse en mere uddybende information om alle arrangementerne. Under
kalender kan du få et samlet overblik for dato og tidspunkt for alt hvad der sker i Kastellet.
Kastellet er åbent fra kl. 6:00 til 20:00 i vinterhalvåret og kl. 6:00 til 22:00 i sommerhalvåret.
Alle er velkommen.
NATO-DAG
4. april er det den officielle NATO-Dag. Danmarks Veteraner festligholder denne dag, for at hædre og mindes vore veteraner, som har forrettet international tjeneste i en NATO-ledet mission. Højtideligholdelsen vil ske i Kastellet, hvor Danmarks Veteraner vil være til stede ved mindesmærkerne med faner. Det er håbet, at mange Veteraner vil deltage. Efter kranselægningerne vil Danmarks Veteraner være vært ved en enkel reception i Bunkeren.

ONSDAG DEN 4. APRIL

GRATIS ADGANG

KASTELLET
Programoversigt:
09:50-10:00 | Mønstring, gennemgang af paraden samt opstilling af faner
10:00-10:15 | Indøvelse af faneeksercits for de fremmødte fanebærere
10:20-10:30 | Afmarch fra Bunkeren
10:30-10:40 | Blomsterlægning ved De Blå Baretters Sten
11:00-11:30 | Tale og kranselægning ved Monumentet
11:35-13:00 | Reception i Bunkeren
ST. BEDEDAGSAFTEN I KASTELLET
Traditionen tro byder Kommandanten alle hjertelig velkommen til St. Bededagsaften i Kastellet. Kom med bag fæstningens grønne volde og oplev salutering fra kanonerne i Grevens Bastion, militærmusik på Kirkepladsen og forårskoncert i Kastelskirken. Gå en tur rundt på voldene og nyd de smukke omgivelser eller drik en kop kaffe og spis varme hveder til. Et festligt arrangement for hele familien.
BEMÆRK: Begrænsede pladser til Studenter-Sangforeningens koncerter i Kirken. Der uddeles GRATIS billetter ved Kirken fra kl. 17:15 efter "først til mølle" princippet.
Dørene til Kirkens koncerter åbner kl. 18:10 & 19:25
Kantinen har åbent fra kl. 17:00 og sælger sodavand, øl, vand, varm kakao, kaffe, hveder, sandwich og pølser. Der tages imod kontanter, dankort og MobilePay.

TORSDAG DEN 26. APRIL

GRATIS ADGANG

KASTELLET
Programoversigt:
17:30-17:40 | Velkomst og salutering fra kanonerne i Grevens Bastion
17:45-18:20 | HJV Musik og Tambourkorps Roskilde (Kirkepladsen)
18:25-18:55 | Studenter-Sangforeningen (Kirken)
19:05-19:35 | HJV Musik og Tambourkorps Roskilde (Kirkepladsen)
19:40-20:10 | Studenter-Sangforeningen (Kirken)
20:20-20:35 | Studenter-Sangforeningen (Kirkepladsen)
20:38-20:45 | Flagnedhaling – når batteriet Sixtus på Holmen skyder flagskud
20:45-21:30 | 8. Regiments Musikkorps (Kirkepladsen)
21:30-21:35 | Tak for i aften. Kastellet lukker for publikum kl. 22:00
Museerne har åbent for besøg fra kl. 17:30
Kastellets Historiske Samling v/Norgesporten
1. Regiment DLR Mindestue v/Norgesporten
Livjægernes Museum v/Kongeporten
Møllen har åbent for besøg fra kl. 18:00
Tovtrækningskonkurrence i Prinsens Pastion fra kl. 20:00
Nordisk Kollegium vs G. A. Hagemanns Kollegium
KBH HJEMMEVÆRNS 4. MAJ PARADE
Den 4. maj er dagen, hvor Danmark fejrer befrielsen fra den tyske besættelse. Det er mange år siden nu, men stadig en del af vores historie, en historie der er værd at huske. Københavns Hjemmeværn markerer årsdagen med en parade i Kastellet, taler og uddeling af tegn samt kransenedlægning ved Monument for Danmarks Internationale Indsats siden 1948.

FREDAG DEN 4. MAJ

GRATIS ADGANG

MONUMENTET
Programoversigt:
18:00-18:45 | Ankomst og registrering af tegnmodtagere
18:45-19:15 | Indmarch og taler
19:15-19:50 | Uddeling af tegn
19:50-20:00 | Afslutning af paraden
FORÅRSMØNSTRING
Kastellet glæder sig til igen at kunne åbne portene for flere hundrede flotte veteranbiler. Alle er velkommen til at beundre køretøjerne og nyde de smukke omgivelser. Kvindelige Marineres Musikkorps vil stå for den musikalske underholdning. Repertoiret spænder bredt fra den traditionelle og historiske marchmusik over moderne pop og musicals til den klassiske verden. Et hyggeligt arrangement for hele familien.
Café Castello sælger bl.a. sodavand, øl og grillpølser samt kaffe og kage. Der tages imod kontanter, dankort og MobilePay.
Arrangør:
Dansk Veteranbil Klub / Kommandanten i Kastellet

SØNDAG DEN 6. MAJ

GRATIS ADGANG FOR PUBLIKUM

KIRKEPLADSEN
Programoversigt:
13:00-14:00 | Ankomst af køretøjer
13:30-14:00 | Koncert: Kvindelige Marineres Musikkorps (foran Kommandantgården)
14:00-14:10 | Velkomst ved Claus Neble og Kommandanten
14:00-16:00 | Dansk Veteranbil Klub udstiller køretøjer
14:00-16:00 | GHRVPK udstiller militærkøretøjer (foran Artilleristok)
14:15-14:45 | HJV Tamburkorps Københavns Vestegn musicerer i Kastellets gader
14:45-15:15 | Koncert: Kvindelige Marineres Musikkorps (foran Kommandantgården)
15:15-15:30 | Præmieoverrækkelse
PEACEKEEPERS DAY
På Peacekeepers Day vil Danmarks Veteraner ære og mindes alle veteraner, som har forrettet international tjeneste i en FN-ledet mission. Højtideligholdelsen vil ske ved gennemførelse af parade i Kastellet på pladsen ved Monument for Danmarks Internationale Indsats siden 1948. I forbindelse med paraden vil der blive lagt kranse og blomster.
Arrangør:
Danmarks Veteraner

TIRSDAG DEN 29. MAJ

GRATIS ADGANG

MONUMENTET
Programoversigt:
09:00-11:00 | Ankomst og indskrivning
11:00-11:30 | Lægning af blomst ved Danmarks Veteraners Mindesten
12:00-13:00 | Parade og kranselægning ved Monumentet
12:00-13:00 | Taler og uddeling af medaljer
CPH PIPE BAND GATHERING
Som noget nyt gennemføres der i år ”Copenhagen Pipe Band Gathering” i Kastellet. Der er tale om et stort musikalsk arrangement med sækkepiber og trommer, hvor Livgardens, Søværnets og Tivoligardens Tamburkorps er blandt deltagerne. Arrangementet vil blive åbnet og lukket med ”Massed Pipes and Drums”. Et festligt og farvestrålende musikalske arrangement for hele familien.
Café Castello sælger bl.a. sodavand, øl og grillpølser samt kaffe og kage.

LØRDAG DEN 9. JUNI

GRATIS ADGANG

KIRKEPLADSEN
Programoversigt:
14:00-18:00 | Program kommer snarest
CITY ORIENTERINGSLØBET
Et anderledes motionsløb, hvor alle kan være med. I City Orienteringsløbet skal du opsøge et antal poster ved hjælp af et kort uden gadenavne. Du får udleveret et kort, hvorpå posterne er indtegnet. Posterne skal opsøges i bestemt rækkefølge. Du kan løbe alene eller sammen med familie/venner/kolleger. Du kan vælge mellem en kort og en lang rute, således at udfordringen kan tilpasses ambitionsniveauet. Motion for hjerne og hjerte.
Arrangør:
City Orienteringsløbet

TIRSDAG DEN 12. JUNI

DELTAGER GEBYR

KASTELLET
Programoversigt:
17:00-21:30 | Løbssekretariatet er åbent
18:00-18:10 | Start ved Møllen
19:00-19:10 | Start ved Møllen
SOMMERKONCERTER
I løbet af sommeren vil det være muligt at lytte til 6 forskellige koncerter på kirkepladsen i Kastellet. Sommerkoncerterne er et åbent arrangement, der byder på musik fra den traditionelle og historiske marchmusik over moderne pop og musicals til den klassiske verden. Brug pausen på en dejlig gåtur rundt på voldene i de smukke omgivelser. Hyggelige og musikalske aftener for hele familien.
Café Castello sælger bl.a. øl, vin, vand og grillpølser samt kaffe og kage.

GRATIS ADGANG

KIRKEPLADSEN

ONSDAG DEN 13. JUNI
Programoversigt:
17:30-18:00 | HJV Tamburkorps KBH
18:30-20:00 | Prinsens Musikkorps
__________________________________________________

ONSDAG DEN 20. JUNI
Programoversigt:
17:30-18:30 | Søværnets Tamburkorps
19:00-20:00 | 8. Regiments Musikkorps
__________________________________________________

ONSDAG DEN 27. JUNI
Programoversigt:
17:30-18:00 | Den Kongelige Livgardes Tamburkorps
19:00-20:00 | Den Kongelige Livgardes Musikkorps
__________________________________________________

ONSDAG DEN 15. AUGUST
Programoversigt:
17:30-18:30 | Den Kongelige Livgardes Musikkorps
19:00-19:30 | Den Kongelige Livgardes Tamburkorps
__________________________________________________

ONSDAG DEN 22. AUGUST
Programoversigt:
17:30-18:30 | HJV Musikkorps KBH
19:00-20:00 | HJV Musikkorps Storstrømmen
__________________________________________________

ONSDAG DEN 29. AUGUST
Programoversigt:
18:30-20:00 | Slesvigske Musikkorps
20:15-20:30 | Tappenstreg - HJV Tamburkorps KBH
MØLLENS DAG
Hvert år den 3. søndag i juni er det Dansk Mølledag og i år har den national mølledag 25 års jubilæum. Ca. 100 danske møller deltager i denne dag, hvor rigtig mange voksne og børn besøger en mølle rundt omkring i Danmark. Møllen i Kastellet er selvfølgelig med til at fejre Dansk Mølledag og der er mulighed for rundvisning i Møllen. Såfremt vejret tillader det, vil der på ulige klokkeslæt vises, hvordan man krøjer Kastelsmøllen.
Der henvises til Dansk Mølledags egen hjemmeside
www.danskmolledag.dk hvor der kan ses flere informationer om mølledagen samt om de mange aktiviteter, der er på de deltagende møller.

SØNDAG DEN 17. JUNI

GRATIS ADGANG

MØLLEN
Programoversigt:
10:00-14:00 | Rundvisning i Møllen
KASTELLØBET
Kastelløbet har været en fast begivenhed siden 2011. Løbet er organiseret ved hjælp af frivillige og sponsorer. Overskuddet går direkte til velgørende formål. I 2018 støttes DHIF Soldaterprojekt, Familienetværket og Veteranhjemmet på Frederiksberg. Madoverskuddet fra løbet vil blive afleveret på Veteranhjemmet på Frederiksberg samt Reden i Istedgade og Mændenes Hjem. Løb 5 eller 10 kilometer i Københavns smukkeste omgivelser og støt en god sag.
Arrangør:
Kastelløbets Venner

TIRSDAG DEN 21. AUGUST

DELTAGER GEBYR

KASTELLET
Programoversigt:
17:00-18:45 | Udlevering af startnummer
18:25-18:30 | Takketale af en repræsentant for veteranerne
18:30-18:40 | Start 10 km
18:45-18:55 | Start 5 km
FLAGDAG, DANMARKS UDSENDTE
Den 5. september er officiel Flagdag for Danmarks udsendte. Det er på denne dag, vi hædrer og anerkender Danmarks udsendte, der er eller har været udsendt på mission. De danske mænd og kvinder, som yder eller har ydet en indsats i verdens konfliktområder. Dagen markeres med ceremoni og parade ved Monument for Danmarks Internationale Indsats siden 1948.

ONSDAG DEN 5. SEPTEMBER

GRATIS ADGANG

MONUMENTET
Programoversigt:
12:00-13:30 | Ceremoni og parade
GRILL-ARRANGEMENT FOR VETERANER & PÅRØRENDE
I forbindelse med Flagdagen inviterer Kommandanten i Kastellet veteraner og pårørende på grillpølser og brød umiddelbart efter ceremonien og paraden. Arrangementet gennemføres i tilknytning til Bunkeren i Kastellet. Arrangementet forventes at vare til kl. ca. 15:30, hvorefter der vil være mulighed for at begive sig til paraden på Thorvaldsens plads, som starter kl. 16:00. Tak til Danmarks Veteraner for støtte til arrangementet.

ONSDAG DEN 5. SEPTEMBER

VETERANER & PÅRØRENDE

BUNKEREN
Programoversigt:
13:30-15:30 | Grill-arrangement
ECCO WALKATHON
Hvert skridt tæller. ECCO donerer kr. 7,50 pr. kilometer hver deltager går ved ECCO Walkathon. Mere end 470.000 mennesker har deltaget gennem årene og har gået godt 4 millioner kilometer svarende til 10 gange rundt om kloden og indsamlet mere end 30 millioner kr. Der samles ind til Hjerteforeningen og SOS Børnebyerne. Et arrangement for hele familien.

SØNDAG DEN 9. SEPTEMBER

DELTAGER GEBYR

KASTELLET
Arrangør:
ECCO
Programoversigt:
08:30-10:00 | Udlevering af gå-bevis og ECCO kit ved Churchillparken
10:15-16:00 | Start og slut i Kastellet
KULTURNATTEN
Kan du finde vej i tusmørket eller ender du i arresten, hvor Struensee sad? Fordyb dig i historien og få en spændende og lærerig aften. En (u)hyggelig oplevelse for hele familien.
Café Castelleo sælger kaffe, te, varm kakao, kildevand, sodavand, fadøl samt pølsehorn og kage.

FREDAG DEN 12. OKTOBER

GRATIS ADGANG

KASTELLET
Programoversigt:
18:00-22:00 | Kastellet har åbent
FN-DAG
Danmarks Veteraner højtideligholder FN-Dagen for at hædre og mindes vore veteraner, som har forrettet international tjeneste i en FN-ledet mission. Højtideligholdelsen vil ske med kranselægning ved De Blå Baretters mindesten i Kastellet og ved Monument for Danmarks Internationale Indsats siden 1948. Danmarks Veteraner vil være til stede med faner, og det er håbet, at mange veteraner vil deltage og gøre dagen festlig. Efter kranselægningerne vil Danmarks Veteraner være vært ved en enkel reception i Bunkeren.
Arrangør:
Danmarks Veteraner

ONSDAG DEN 24. OKTOBER

GRATIS ADGANG

KASTELLET
Programoversigt:
09:00-13:00 | Program kommer snarest
KASTELLETS FØDSELSDAG
Kommandanten byder alle hjertelig velkommen til Kastellets 354 års fødselsdag. Kom med bag fæstningens grønne volde og oplev salutering fra kanonerne i Grevens Bastion, krig på Kirkepladsen samt masser af musik. Smag den berømte Kastelsgryde og nyd et stykke kage, gå en tur på voldene i de smukke omgivelser og besøg de mange attraktioner, der holder åbent i dagens anledning. Et sjovt og festligt arrangement for hele familien.
Kantinen sælger bl.a. Kastelsgryde, lagkage og kaffe samt varm kakao og kolde fadøl.

SØNDAG DEN 28. OKTOBER

GRATIS ADGANG

KASTELLET
Programoversigt:
10:00-16:00 | Kastellet holder åbent
100 ÅRET FOR 1. VK AFSLUTNING
Et stort antal danske sækkepibespillere (pipere) vil rundt omkring i Danmark markere, at det er præcis 100 år siden, Første Verdenskrig sluttede. Stort set alle skotske enheder havde deres egen piper med i felten. Når der blev beordret angreb, var det typisk piperen, der var først oppe af skyttegravene, hvor han spillede på sin sækkepibe, mens soldaterne kastede sig ud i fjendens kugleregn. Det er disse tapre pipere, danske pipere vil hylde og mindes. I Kastellet vil seancen finde sted ved Monumentet over Danmarks Internationale Indsats efter 1948. Et musikalsk indslag for hele familien.

SØNDAG DEN 11. NOVEMBER

GRATIS ADGANG

MONUMENTET
Programoversigt:
11:00-12:00 | Program kommer snarest
DK VETERANERS MINDEDAG
Danmarks Veteraners Mindedag afholdes forskellige steder rundt i Danmark - på Sjælland er det i Kastellet fredag den 21. december 2018. Det vil ske med blomsterlægning ved De Blå Baretters mindesten i Kastellet. Danmarks Veteraner vil være til stede og det er håbet, at mange veteraner vil deltage og gøre dagen festlig. Danmarks Veteraner vil være vært ved en enkel reception i Bunkeren.
Arrangør:
Danmarks Veteraner

FREDAG DEN 21. DECEMBER

GRATIS ADGANG

KASTELLET
Programoversigt:
09:30-13:00 | Bunkeren holder åbent
10:30-10:45 | Blomsterlægning ved De Blå Baretters sten