Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Viden om 
Arktis

Arktis 

Opgaver i Arktis og Nordatlanten
Det danske forsvar har været til stede på Grønland og Færøerne siden 1700-tallet. Soldater og orlogsskibe blev sendt til Det Danske Riges nordligste egne for at beskytte rigets økonomiske interesser og den lokale befolkning mod bl.a. fremmede hvalfangere og fiskere.


Opgaver i dag
1. november nedlægges Færøernes Kommando og Grønlands Kommando. Til erstatning oprettes Arktisk Kommando (AKO), som får hovedsæde i Nuuk.
Frem til 1.november løser Færøernes Kommando og Grønlands Kommando fortsat hovedopgaverne farvandsovervågning og suverænitetshævdelse. Derudover løses en række mere samfundsrelaterede opgaver: 


  • Fiskeriinspektion 
  • Eftersøgning og søredning 
  • Støtte til videnskabelige ekspeditioner

 

Grønlands Kommando er placeret i Sydvestgrønland i Grønnedal, hvor ca. 60 ansatte og deres familier har deres daglige virke. Derudover varetager SIRIUS slædepatruljens ca. 12 mand suverænitetshævdelse og politimyndighed i den nordøstgrønlandske nationalpark.

Forsvaret har desuden mandskab placeret på Station Nord (Nordgrønland), Luftgruppe Vest i Søndre Strømfjord/Kangerlussuaq (Vestgrønland), Forsvarets Vagt i Mestersvig (Østgrønland) og et forbindelseselement på Thulebasen (Nordvestgrønland).
 

Færøernes Kommando med 18 ansatte er stationeret i Mørkedal ca. 15 km fra Tórshavn.

Herudover patruljerer der året rundt inspektionsskibe og -fartøjer i de grønlandske og færøske farvande.


Fremtiden
Arktisk Kommando i Nuuk vil fortsætte opgaveløsningen, men med langt færre ansatte. Færøernes Kommando begrænses til 4 forbindelsesofficerer med sæde i Torshavn, mens Arktisk Kommando begrænses til 35 ansatte. Med hovedsæde i Nuuk i en lejet bygning er behovet for driftspersonale begrænset, ligesom en del af vagten kan varetages af lokalt ansatte skibsførere. Det udstationerede danske personale tilbydes bolig i et lejlighedskompleks i udkanten af Nuuk.


Videoen "Arktiske opgaver"
Se videoen om de mange opgaver Grønlands Kommando har ansvar for i Arktis.

Hvis du vil se flere videohistorier fra Arktis så klik ind på forsvarskanalen.tv, og søg under ”Søværnet” og ”Grønland”.

Sidst opdateret 29-08-2012 - kl. 13:29

Læs mere