Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
Olieforurening

Bekæmpelse af olieforurening 

Forsvaret har i mange år løst opgaver, der skal beskytte især havmiljøet, og har ansvaret for overvågning og bekæmpelse af olieforurening og oliesyndere til søs.

Overvågning fra luften
Overvågningen fra luften sker primært med fly fra det private firma Sundt Air, som Forsvaret har indgået kontrakt med og som regelmæssigt patruljerer de danske farvande. Flyene er udstyret med en speciel radar, der kan opdage olie på havoverfladen. Radaren fungerer både dag og nat og i alt slags vejr. Derfor kan havmiljøovervågning gennemføres effektivt på alle tidspunkter af døgnet.

Der flyves ikke efter et fastlagt mønster. På den måde forsøger Flyvevåbnet at besværliggøre eventuelle miljøsynderes mulighed for at finde tidspunkter eller steder, hvor de kan gennemføre ulovlig udledning af kemikalier.

Derudover medvirker Flyvevåbnets øvrige flytyper i den samlede havmiljøovervågning og kan dokumentere miljøsyndere i form af billeder, samt olieprøver. Sågar F-16 og redningshelikoptere kan sendes ud for at observere oliesyndere, og alle Flyvevåbnets fly udfører under alle flyvninger visuel havmiljøovervågning som en sekundær opgave.

Forsvaret køber også satellitbilleder, der kan vise om der er pletter af olie eller kemikalier i vandet.

Overvågning til vands: Stop olien
Alle skibe fra Søværnet og andre myndigheder er også altid på vagt overfor olieforurening. Mange danske lystsejlere har tilmeldt sig kampagnen "Stop Olien", og er dermed blevet havmiljøvogtere, der ligeledes holder øje med forurening og melder ind, hvis de opdager noget. 

Forsvaret råder over miljøskibe som kan rykke ud, hvis der skal lægges flydespærringer ud og samles olie op.

Søværnets råder over fire miljøskibe og tre mindre fartøjer.

 






Sidst opdateret 26-09-2016 - kl. 13:41

Stop olien

Hjælp Forsvaret med at sikre, at dansk farvand er rent farvand.

www.havmiljøvogter.dk