Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
I Siriuspatruljen lærer du at leve i en af verdens mest øde og kolde egne

Det er ikke hvem som helst, der kan løse opgaver i 40 graders kulde. Det kræver helt specielle evner – både fysisk og mentalt. I slædepatruljen Sirius har hvert hold 2 års tjenestetid i Nordøstgrønland. Opgaven er overvågning og suverænitetshåndhævelse i det enorme område. Et slædehold tilbagelægger ca. 4.000 km på en sæson – i al slags føre og langt fra moderne bekvemmeligheder. Derfor er de uddannet til at klare en hvilken som helst situation i ødemarken.

På patrulje ser du kun din makker og hundene i flere måneder. Det er derfor altafgørende, at I sammen kan få tingene til at fungere – også når det brænder på.

Sådan bliver du Sirius patruljefører
Du skal have gennemgået basisuddannelsen og have en god fysik, vilje og udholdenhed ud over det sædvanlige. Bliver din ansøgning godkendt, skal du klare en række prøver. De fysiske tests kan du forberede dig på, blandt andet ved at træne styrke. Med app’en Træn med Forsvaret kan du lægge træningsprogram, så du er klar til optagelsen
.

Træn med Forsvaret
Træn med Forsvaret
Se film om specialstyrkerne
Tilmeld dig nyhedsbrev
Se e-katalog