Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Basisuddannelse Hæren Søværnet Flyvevåbnet
Bliv klar til en karriere i Forsvaret

Alle, der vil uddanne sig i Forsvaret, starter med basisuddannelsen. Her får du indblik i soldatens job og lærer, hvad det vil sige at løse opgaver i Forsvaret. Du møder helt nye udfordringer, og i løbet af få måneder træner du i og udenfor klasselokalet i at tage ansvar og i at præstere i tæt samarbejde med dine holdkammerater.

Du kan tage basisuddannelsen i Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet, og uanset værn bliver du trænet i våbenbetjening, brandslukning, førstehjælp og mange andre færdigheder.

For at gennemgå basisuddannelsen skal du indgå en aftale om frivillig aftjening af værnepligt. For mænd betyder det, at du bliver omfattet af lov om værnepligt og ikke kan sige op undervejs i værnepligtstjenesten. Kvinder er ikke omfattet af pligt, og kan derfor sige op undervejs.