Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Uddannelser 
Sprogofficer

 

Sprogofficer

SPROG

Sproglig kulturrådgiver

Som uddannet sprogofficer i Forsvaret bliver du er en central person ved forhandlinger på alle niveauer, ofte i spændte situationer, hvor koncentration, engagement og sund fornuft er vigtige elementer.

Som uddannet sprogofficer skal du kunne beherske det sprog du har uddannet dig i, fx arabisk eller russisk med henblik på at fungere som tolk og kulturvejleder for Forsvarets udsendte enheder.



UDDANNELSESFORLØB

Du starter med en 4 mdr. basisuddannelse på Hærens Sergentskole i Varde, der er en basis militær uddannelse. Du lærer de grundlæggende militære færdigheder samt førstehjælp, brandbekæmpelse og redningshjælp.

Efterfølgende starter du på 20 mdr. sproguddannelse på Forsvarsakademiet i København. Her lærer du sproget ved hjælp af en meget komprimeret og intens fremgangsmåde. Det kræver hårdt arbejde at blive flydende på et nyt sprog på to år. Faktisk skal du lære op til 80 nye ord om dagen.

Kommende uddannelseshold:
Arabisk: opstart juli 2017 - afslutning juli 2019
Russisk: opstart juli 2017 - afslutning juli 2019


Udsendelse
Som sprogofficer skal du have lyst til at blive udsendt på internationale operationer. Du tegner nemlig en rådighedskontrakt på 4 år med Forsvaret. Det betyder, at efter uddannelsens afslutning kan du blive udsendt med Forsvaret i en periode på op til 10 måneder indenfor de første fire år.




SÅDAN SØGER DU
1. Kig på adgangskravene


Adgangskrav

  • Du er mindst 18 år ved uddannelsesstart
  • Har bestået en gymnasial uddannelse ved uddannelsesstart som STX, HTX, HHX, HF eller tilsvarende, med et gennemsnit på 7; ny skala (8 gammel skala). Særligt skal karaktererne i sprogfagene være gode. Sprogfagene skal som udgangspunkt være taget på A-niveau.
  • Mindst 155 cm høj
  • Normalt mørkesyn
  • Kan sikkerhedsgodkendes
  • Er villig til at tegne 4 års rådighedskontrakt efter uddannelsen

Du skal være god til at lære nye sprog og have interesse for andre lande, deres kultur og befolkning.

2. Send ansøgning
Hvis du lever op til adgangskravene så send os en ansøgning.

Ansøgningsfristen er overskredet og uddannelsen kan pt. ikke søges!

3. Mød op til optagelsesprøven
Vi indkalder dig til en optagelsesprøve medio marts – primo juni.

Optagelsesprøve

  • Styrketest (Coretest, niveau 2) læs mere om styrke- og løbetest
  • Løbetest minimum 2.400 meter på 12 minutter eller yo-yo udholdenhedstest. Er du mellem 35 - 50 år, skal du minimum løbe 2.200 meter på 12 minutter
  • Skriftlige prøver
  • Interview med psykolog
  • Helbredsundersøgelse

Varighed af optagelsesprøven er op til 2 dage og gennemføres ved Forsvarets Rekruttering i Ballerup på Sjælland og ved Forsvarsakademiet i København.


4. Læs svar på din ansøgning
Når alle ansøgere er blevet afprøvet sender vi et svar på din ansøgning til din e-boks.



MIN FREMTID
Din sprogofficersuddannelse kan også bruges som springbræt til en fortsættelse af din karriere i Hjemmeværnet eller en lederkarriere i det civile erhvervsliv, hvor uddannede officerer ofte går direkte ind som ledere (for eksempel indenfor HR). Forsvarets officersuddannelser er højt anerkendt blandt både private og offentlige ledere.

 

Sidst opdateret 22-03-2017 - kl. 12:41
Hvad laver en sprogofficer i Forsvaret?


Ansøgningsfristen er nu overskredet.  

Uddannelsesstart
31. juli 2017

Ansøgningsfrist 
20. marts 2017

Uddannelseslængde
Ca. 2 år

Løn under uddannelse
ca. 21.000 kr. pr. måned.

 

Optagelsesprøve
Praktiske informationer
Opload BILAG
 
Se vejledning til hvordan du oploader et bilag til en afsendt ansøgning.
 
Se film