Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 


Hvad får Claus ud af at være en del af ambassadørholdet?

Vil du være Forsvarets ansigt udadtil og fortælle andre om, hvad det vil sige at uddanne sig og arbejde i Forsvaret?

Så har du chancen nu.


Når Forsvarets Rekruttering markedsfører job og uddannelser i Forsvaret, spiller ambassadører en stor rolle. Ambassadørerne er personer, der selv er i gang med en uddannelse eller et arbejde i Forsvaret, og som har sagt ja til frivilligt at være det gode eksempel i markedsføringen. Det kan være på de sociale medier, til uddannelsesmesser, i brochurer, interviews, reklamefilm eller videospots til kampagner for Forsvaret.


Vi har særligt brug for to slags ambassadører:
- Ambassadører til events som messer og uddannelsesdage
- Sociale medier (SoMe) ambassadører




Ambassadør til events
Hvis du lyst til at dele din version af en hverdag i Forsvaret med studerende fra gymnasier og videregående uddannelser, så kan du blive en del af ambassadørkorpset, der deltager i messer og uddannelsesdage.

Du skal have lyst til og mod på at bruge dig selv og din historie og at inspirere de studerende du møder til også selv at overveje en karriere i Forsvaret. Det kan være på messer, uddannelseskaravaner, inspirationsdage og evt. i kampagneaktiviteter.

Du skal regne med at bruge op til 5 dage om året. Ordningen er frivillig og Forsvarets Rekruttering afholder de direkte relaterede omkostninger.








SoMe ambassadør
Hvis du lyst til at dele din version af en hverdag i Forsvaret med andre unge på de sociale medier, så kan du blive en del af SoMe ambassadørkorpset.

Du skal være vant til at kommunikere på de sociale medier og skal have lyst til og mod på at bruge dig selv og din historie primært på Instagram, men Facebook er også en mulighed. Du bestemmer selv indhold samt omfang. Vi hjælper dig i gang og støtter dig undervejs. Har du mod på andre sociale medier fx Youtube eller Snapchat hører vi da gerne dine ideer. Ordningen er frivillig og Forsvarets Rekruttering afholder de direkte relaterede omkostninger.





* skriv i kommentar "SoMe"



Fakta om Ambassadørholdet
Vi har et stort ambassadørkorps som du vil indgå i og som vi trækker på løbende. Diversiteten i ambassadørkorpset er vigtig, da vi rekrutterer blandt mange målgrupper med forskellig interesse, køn og etnicitet.
Der bliver afholdt Ambassadørdag og et Kick off-møde i efteråret, så du som ambassadør bliver klædt godt på til opgaven.


Praktisk info
Lyder det som noget for dig, hører vi meget gerne fra dig. Du kan tilmelde dig ved at udfylde et online ansøgningsskema. Vi matcher ansøgerprofil med de uddannelser vi har behov for at markedsføre, og tillader os derfor at prioritere blandt de ansøgninger, vi modtager.

Om dig
Du er under uddannelse eller arbejder i Forsvaret – og vi modtager gerne tilmeldinger fra kvinder eller unge med anden etnisk baggrund end dansk. Du skal have lyst til og mod på at bruge dig selv og din historie til at inspirere med dit valg af karriere i Forsvaret.


Om os
Vi arbejder dagligt med at rekruttere til og markedsføre Forsvarets uddannelser samt civile job i Forsvaret, som attraktive tilbud for de unge samt for skolevejledere.

For yderligere information om ambassadørholdet kontakt chefsergent Karsten Theis Pittersen, på tlf. 72 81 92 58 eller mail: FPS-VR-MS05@mil.dk