Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
 
Værnepligtige på vej på øvelse
 

Før Forsvarets Dag 


HVAD ER FORSVARETS DAG?

Forsvarets Dag erstatter det, der tidligere hed session. Her afgøres det, om du er egnet til værnepligtstjeneste.

Der er værnepligt for alle mænd i Danmark. Derfor bliver alle danske mænd med fast ophold i Danmark automatisk indkaldt til Forsvarets Dag det år, hvor de fylder 18 år.

Forsvarets Dag bliver afholdt næsten hver dag året rundt, primært 5 steder i landet, Høvelte, Slagelse, Fredericia, Herning, Ålborg og i udvalgte uger på Bornholm.

Alle aktiviteter på Forsvarets Dag foregår ved det rekrutteringscenter, som du er indkaldt til. Du vil være indkaldt sammen med 30-50 andre mænd og kvinder, hvor hele dagen varer op til 6 timer. Der serveres et gratis måltid i løbet af dagen.




HVORNÅR KAN/SKAL JEG PÅ FORSVARETS DAG?

Værnepligtige, der har bopæl eller ophold her i landet, skal møde til Forsvarets Dag i det år, hvori de fylder 18 år. Værnepligtige der ønsker at møde tidligere kan søge om møde til Forsvarets Dag i det år hvori de fylder 18 år.

Se hvornår du har mødepligt her

Download ansøgningsskemaer 

Kaserne


FÆRING ELLER GRØNLÆNDER

Hvis du er tilflyttet fra Færøerne eller Grønland efter at have haft ophold der i mindst 10 år sammenlagt, kan du efter ansøgning fritages for værnepligt i Danmark.

Hvis du mener at opfylde dette krav og ønsker fritagelse for værnepligt, skal du bruge ansøgningsskemaet ”Fritagelse for værnepligt i Danmark” (Færøerne eller Grønland). Download ansøgningsskemaer 




HELBREDSSPØRGESKEMA


Ca. 6 måneder før Forsvarets Dag, vil alle mødepligtige få tilsendt brev vedr. mødepligt og udfyldelse af elektronisk helbredsspørgeskema
 
Har du problemer med at udfylde det elektroniske skema kan du downloade skemaet (PDF), som udskrives, udfyldes og sendes til os. Hent skemaet herunder:
 

 

 
Formålet med skemaet er, at lægen på Forsvarets Dag får det bedst mulige grundlag for at kunne vurdere dit helbred og indstille, om du er egnet til værnepligt.
De udfyldte helbredsspørgeskemaer sagsbehandles og yderligere oplysninger indhentes via sygehuse, læger m.v. 


Helbredsmæssige problemer
Lider du af en sygdom, eller har du en skavank, som du er i tvivl om vil hindre dig i at aftjene en evt. værnepligt skal du gøre dig umage med at udfylde helbredsspørgeskemaet.




UDSÆTTELSE AF FORSVARETS DAG


Hvis du er i gang med en uddannelse eller står i lære, og uddannelsen først afsluttes efter den 1. juli 2018, kan du søge om udsættelse.

Ansøgning vedlagt dokumentation sendes til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Lautruphøj 8, Postboks 345, 2750 Ballerup.

Der skal foreligge dokumentation for uddannelsens eller studiets forventede afslutning og det er vigtigt, at dokumentationen er underskrevet af uddannelsesstedet. Hvis underskrift og/eller datoer mv. mangler at blive udfyldt, vil dokumentationen blive sendt retur og sagsbehandlingen af din udsættelse vil derfor tage længere tid.

For at ansøge om udsættelse, skal du downloade, udfylde og sende os "Ansøgning om udsættelse".

Ved du at:

  • Udsættelse kan maksimalt gives indtil et år før din uddannelse slutter.
     
  • Udsættelse kan gives indtil udgangen af det år hvori du fylder 25 år.
     
  • Ønsker du værnepligtstjeneste og afslutter uddannelse om mindre end 2 år, skal du ikke søge om udsættelse.
     
  • Hvis du ikke søger udsættelse til Forsvarets Dag, men vælger at deltage nu og bliver fundet egnet på Forsvarets Dag, kan der søges om udsættelse til selve værnepligtstjenesten, hvis du SKAL være værnepligtig og ikke har trukket frinummer.
  • Du skal være under uddannelse i mindst 23 timer om ugen.
     
  • Du kan søge om udsættelse hvis du er under uddannelse. Et arbejde kan ikke give udsættelse.
     
  • Hvis du søger udsættelse skal du IKKE udfylde helbredsspørgeskemaet, da du vil blive bedt om at udfylde dette igen, når din udsættelse udløber.

Der findes to former for udsættelse:

Foreløbig udsættelse
Denne udsættelse gives, hvis du ikke kan give en endelig slutdato på uddannelsen, eller hvis du skal videre på et uddannelsesforløb efter det du går på nu, eksempelvis går du på grundforløb og skal videre med en læreplads eller du går i gymnasiet og skal videre på universitetet. Den foreløbige udsættelse gives indtil du kan dokumentere dit videre uddannelsesforløb og skal derfor fornyes, når den endelige dokumentation kan fremskaffes.

Fuld udsættelse
Denne udsættelse gives, hvis du kender afslutningsdatoen på din uddannelse og ikke skal videreuddannes efter denne, eller ikke ved om du skal videreuddannes efter denne. Du vil så få udsættelse til ca. et år før uddannelsen afsluttes, så vi kan planlægge et evt. værnepligtsforløb efter din uddannelse slutter. På denne måde skal du ikke vente i unødigt lang tid på at aftjene din værnepligt efter endt uddannelse.




ÆNDRING AF MØDEDATO

Indkaldelse til møde ved Forsvarets Dag vil du modtage ca. 3 uger før mødedagen. Såfremt du ikke kan møde, denne dag skal du rette henvendelse til Forsvarets Rekruttering, så vi kan aftale en ny mødedag med dig. 

Hvis du udebliver
Ulovlig udeblivelse fra Forsvarets Dag kan medføre straf i form af bøde eller fængsel. Ved gentagne udeblivelser fra Forsvarets Dag kan du blive anholdt af Politiet og kørt til Forsvarets Dag for såkaldt fremstilling. 




MILITÆRNÆGTER

Overvejer du militærnægtertjeneste skal du alligevel møde på Forsvarets Dag. Hvis du bliver indkaldt til værnepligt sendes ansøgning om militærnægtertjeneste senest 8 uger efter modtagelse af indkaldelsesordren.

Ansøgningsskema findes på militærnægteradministrationens hjemmeside
www.militaernaegter.dk 




UDENLANDSKE STATSBORGERE

 

Udenlandske statsborgere kan ansøge om tilladelse til at aftjene værnepligtstjeneste i Danmark. Udover bopæl i Danmark lægges der vægt på, om du har opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, din øvrige tilknytning til Danmark og om du har søgt eller agter at søge dansk statsborgerskab.


En udenlandsk statsborger skal i skriftlig ansøgning endvidere erklære sig indforstået med, at en værnepligtstjeneste forudsætter, at han på Forsvarets Dag bliver bedømt egnet eller begrænset egnet til værnepligtstjeneste, at han udover den første samlede tjeneste er til rådighed efter de til enhver tid gældende bestemmelser, og at en værnepligtstjeneste ikke fritager ham for eventuelle tjenesteforpligtelser i sit hjemland.

En forudsætning for at blive bedømt egnet eller begrænset egnet på Forsvarets Dag er bl.a., at den pågældende i fornødent omfang behersker det danske sprog i skrift og tale.

Ansøgning om tilladelse til at aftjene værnepligtstjeneste se her.



UDELUKKELSE FRA VÆRNEPLIGTSTJENESTEN

Hvis du er idømt ubetinget straf af fængsel i mindst 30 dage, kan du af Forsvarets Dag/sessionen blive udelukket fra værnepligtstjeneste, hvis der er fare for, at det vil give anledning til disciplinære vanskeligheder eller besværliggørelse af tjenesten.




SPØRGSMÅL OG SVAR


Jeg vil gerne være værnepligtig, hvordan bliver jeg det?
For at komme ind som værnepligtig kræver det, at du på Forsvarets Dag/Session er blevet erklæret enten ”begrænset egnet” eller ”egnet”. På Forsvarets Dag kan du indgå en aftale om værnepligtstjeneste. Hvis du allerede har været på Forsvarets Dag kan du HER finde ”aftale om værnepligtstjeneste”. Du skal udfylde skemaet og underskrive det. Husk først, at se hvor der er ledige pladser HER


Er der adgangskrav til at blive værnepligtig?

Adgangskravet til at blive værnepligtig er, at du er erklæret enten ”begrænset egnet” eller ”egnet” på Forsvarets Dag. Til Kongeskibet DANNEBROG er der særlige synskrav.


Jeg har glemt at besvare helbredsspørgeskemaet inden Forsvarets Dag, får det konsekvenser?
Hvis du ikke har udfyldt og indsendt helbredsspørgeskemaet inden mødet på Forsvarets Dag, kan det betyde, at du vil blive indkaldt igen på Forsvarets Dag da lægen ikke har fået alle oplysninger.
(Her kan du finde link til det elektroniske helbredsspørgeskema eller hente det som pdf)


Jeg har fysiske/psykiske problemer, skal jeg stadig på Forsvarets Dag?
Det er meget vigtigt, at du udfylder helbredsspørgeskemaet inden mødet på Forsvarets Dag. Dermed har lægen mulighed for at kunne træffe en afgørelse, som kan give lægen et grundlag, at afgøre hvorvidt du behøver at møde på Forsvarets Dag.
(Her kan du finde link til det elektroniske helbredsspørgeskema eller hente det som pdf).


Til top