Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Mangfoldighed og ligebehandling

Indholdsområde

 
Tema 
Forsvarets mangfoldighed
 

Mangfoldighed og ligebehandling 

Forsvaret oplever en stor interesse for forsvarets konkrete politik på området. Formålet med denne side er, at give et overblik over og indblik i forsvarets arbejde med ligebehandling og mangfoldighed i praksis.

Ligebehandling og mangfoldighed er vigtige værdipolitiske områder, der knytter sig til forsvarets opgavegrundlag.

Forsvarsministeriet udarbejdede i 2011 en mangfoldighedspolitik gældende for myndigheder under Forsvarsministeriets område. Her finder du de overordnede rammer for forsvarets arbejde med ligebehandling og mangfoldighed. Du kan læse nærmere herom på Forsvarsministeriets hjemmeside.

Forsvarets arbejde med mangfoldighed
Forsvaret vandt den 6. april 2011 Institut for Menneskerettigheders MIA-PRIS. Prisen uddeles til virksomheder, som gør en særlig indsats for mangfoldighed i arbejdslivet. Forsvaret vandt prisen for forsvarets tilgang til mangfoldighed og for arbejdet med at operationalisere og måle mangfoldighed.

Som arbejdsområde dækker ligebehandling og mangfoldighed alle grupper på en arbejdsplads. Således er der eksempelvis i Værnsfælles Forsvarskommandos arbejde med området både fokus på civile og militære stillinger i forhold til køn, etnicitet, uddannelsesmæssig baggrund, religion, seksualitet, handicap og alder. Der arbejdes med lokale handlingsplaner som er lokalt forankret ved de enkelte myndigheder.

Overordnet er områderne forankret i Værnsfælles Forsvarskommandos mangfoldighedsforum og i Forsvarsministeriets Task Force Mangfoldighed.

Hvad betyder forsvarets prioritering af ligebehandling og mangfoldighed?
Forsvaret opnår bedre resultater med en medarbejdersammensætning, der modsvarer den kompleksitet, forsvaret møder i opgaveløsningen både i Danmark og internationalt.

Det medvirker til at forsvaret:

  • Får et bredere rekrutteringsgrundlag.
  • Har mulighed for at skabe mere innovative og kreative miljøer for medarbejderne.
  • Kan trække på flere kompetencer på alle niveauer.
  • Kan bryde med uhensigtsmæssig vanetænkning og myter.
  • Får et styrket image og bliver kendt som en mangfoldig arbejdsplads, der tiltrækker de bedste medarbejdere.

Læs mere om mangfoldighed på Forsvarsministeriets hjemmeside

Sidst opdateret 31-10-2016 - kl. 11:48

INTERNE LINKS

PDF'ER

EKSTERNE LINKS