Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Night Hawk – en øvelse med mange specialer

Indholdsområde

 
 
Fire F16 jagerfly deltog i øvelsen og de bidrog med blandt andet billeder fra luften
 

Night Hawk – en øvelse med mange specialer 

En specialoperation udføres ofte i mørke, i utilgængelige områder og med mange forskellige specialer. På Night Hawk øvelsen trænes det hele.

17-10-2012 - kl. 12:49
Af Henriette Bech, Forsvarets Hovedredaktion

I år er det 16. gang at Night Hawk-øvelsen blev afholdt, og man har valgt at lægge den om efteråret fordi det, som også kendetegner en specialoperation er, at den ofte udføres i mørke. Øvelsen blev i sin tid iværksat ud fra ønsket om et samarbejde med blandt andet flyvevåbnet. Flyvevåbnet sørger primært for den hurtige og præcise transport, hundene finder sprængstof og miner og sanitet leverer øgede overlevelseschancer hvis en soldat bliver såret.

- Enheder som vores opererer bedst og helst i mørke, og derfor skal vi øve et tidspunkt på året, hvor der er mange mørketimer. Vejret om efteråret er ofte omskifteligt, hvilket gør øvelsen mere kompleks. Det er nogle af de ting, vi skal tage i betragtning, når vi planlægger operationer.  Vi skal kunne udfolde den kampkraft, som vi besidder, og så hurtigt som vi ønsker det, derfor har vi brug for en løftekapacitet, og den er forankret i flyvevåbnet. Det betyder, at også piloter og besætninger skal tænke som vi gør, og kunne levere den effekt vi ønsker. Det kræver i det hele taget særlige kompetencer for alle, der arbejder med specialoperationer. Øvelsen er blevet et rigtigt godt udviklingsforum i forhold til at udvikle på netop alle de kompetencer og specialer det kræver. Specialer som findes i forvejen, og som blot anvendes på en lidt anden måde. Alle der deltager i Night Hawk indgår med et samlet formål, siger chefen for Jægerkorpset, oberstløjtnant Claus Wammen.

Specialenheder er indsættes også ved fastroping fra helikopter

Øjne og ører på målet

Et af øvelsens formål er at samtræne en række specialer, der ikke til dagligt arbejder i rammen af Jægerkorpset eller Frømandskorpset, men som de to specialkorps er afhængige af, når de skal operere. På øvelsen er der gennemført træning med udelukkende danske specialer i direkte aktioner, og under øvelsen finpudser og udvikler man samarbejdet, så man når et højt professionelt niveau. For at det overhovedet er muligt at gennemføre en specialoperation er det nødvendigt at indhente oplysninger om det sted, hvor man skal løse en opgave i form af fx billeder, og det er vigtigt at få øjne på målet, så man kan danne sig et overblik over, hvordan operationen skal gennemføres. Hjemmeværnets Special Rekognosceringsenhed (SSR) er blandt andre med til at løse rekognosceringsopgaver, også hvor det kan være nødvendigt at ligge og observere mod målet i flere dage og sende rapporter hjem om eventuel aktivitet.

Hærens Elektroniske Krigsførelseskompagni (EK) deltog også i øvelsen. EK har til opgave at aflytte en modparts kommunikationsmidler, og finde ud af hans hensigt, så man kan træffe passende modforanstaltninger. Man kan også vælge at forstyrre hans kommunikation, så modparten ikke kan kommunikere.
Flyvevåbnets Air Control Wing, som sidder i Karup, bidrager med at lave et luftrumsbillede, så man kan se luftoperationerne på radar. Ud fra radarbilledet gennemfører de kommando og kontrol over de fly og helikoptere, der deltager i specialoperationerne. Air Transport Wing Aalborg deltog med et Tactical Landing Zone Team (Zulu-Team), der er i stand til at etablere midlertidige landingsbaner for transportfly og helikoptere, og så er de i stand til at dirigere flyene ned til landing.

Det er hærens Telegrafregiment og flyvevåbenets Eskadrille 615, som i et samarbejde har etableret computernetværk til hele øvelsen, og så har de gjort det muligt at kommunikere via radio og satellit. Hærens Geospecial Center leverer elektroniske kort til både hæren og flyvevåbnet, som nøje oplyser om jordforhold og landskabets udformning, og om eventuelle installationer og bygninger i det pågældende område.

Sanitetstjeneste

På en specialoperation, kan man opleve at skulle operere i isolerede egne, og derfor skal man være ekstra god til at tage sig af sårede. Flyvevåbnet og Jægerkorpset samarbejdede om opstillingen af en sanitetskapacitet på øvelsen. Det er sanitetsfolk, som er specialuddannede i traumebehandling på operationsstedet. Derudover har de en række andre specialkompetencer, som alle sammen er med til at øge en sårets overlevelsesmuligheder.

- Medical support – det understøttende apparat til en specialoperation, skal kunne understøtte de forskellige missionstyper, uanset om de er maritime, landbaserede eller luftbaserede. De soldater, som vi skal arbejde med, arbejder i miljøer, som kan være meget anderledes end det miljø, konventionelle soldater arbejder i. De arbejder ofte alene, i små enheder og gerne langt væk fra anden form for hjælp. Det betyder, at specialoperationssanitet skal kunne forbedre en soldats chance for at overleve i mindst 6 timer og op til 72 timer, hvis det er nødvendigt. En almindelig sanitetsmand i de konventionelle styrker skal kunne løfte denne opgave fra 6 minutter til 1 time. Derfor er der nødvendige overbygninger på den almindelige sanitetsuddannelse, som øger kompetencerne på den type opgaver. Disse specialuddannede sanitetsfolk kaldes SOF Medics, siger overlæge ved Jægerkorpset PAC.

En øvelse som denne har også deltagelse af en række figuranter og momenter, som spiller en slags rollespil på målene for at gøre det hele så realistisk som muligt. Disse figuranter stilles til rådighed af Hjemmeværnet. De spiller sårede, terrorister, gidsler eller hvad man nu måtte have behov for, og de gør det på en meget overbevisende måde. Det er vigtigt, at øvelsen fremstår så realistisk som muligt og skaber situationer, som man eksempelvis tidligere har oplevet på virkelige operationer, eller også er det nye momenter som spilledelsen forestiller sig, at der kunne ske i fremtiden.

Når danske soldater opererer i udlandet, er der brug for juridisk rådgivning. Derfor var der på denne øvelse, hvor man simulerede opgaver i udlandet, også tilknyttet en militærjurist, som kan rådgive chefen og planlæggerne af operationer, i at overholde de gældende love og regler.

Hærens sprængstofseksperter (EOD) og Militærpolitiet (MP) indgår i selve øvelsen sammen med Jægerkorpsets patruljer. Derudover varetager Militærpolitiet også alle de sikkerhedsmæssige opgaver omkring øvelsen.

Hundeliv på Night Hawk
Der deltog også hunde og hundeførere fra flyvevåbnet i øvelsen. Hundene er trænede i at spore fx sprængstof, vejsidebomber eller i at søge, eftersætte og pacificere eventuelle gerningsmænd. For at kunne indgå i en specialoperation, er det nødvendigt, at hundeføreren kan fastrope, rapelle eller springe faldskærm med sin hund, uden at hunden af den grund går i panik. Hundene er udvalgt efter hvor god deres psyke og evner er til netop de opgaver, som de skal løse.

Hunde skal også kunne indsættes fra helikopter ved fastrope, rapelling eller faldskærm

Fakta
De typer af fly og helikoptere der deltager for Danmark er:
C-130J Hercules transportfly
EH101 Merlin helikopter
Fennec helikopter
F-16 jagerfly
Challengerfly