Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Combat Support Wing nedlægges endeligt

Indholdsområde

 
 
 

Combat Support Wing nedlægges endeligt 

Lukningen af Combat Support Wing har været længe undervejs. Nu sker det formelt. Medarbejdere skifter tilhørsforhold og stillinger nedlægges. Der forudses ingen fyringer i forlængelse af dette.

10-11-2014 - kl. 15:13
Store dele af Flyvevåbnets Combat Support Wing i Karup sammenlægges med operative og logistiske kapaciteter i Forsvaret i nye værnsfælles kapaciteter. Som en konsekvens af dette nedlægges Combat Support Wing, og de Combat Support Wing kapaciteter, der skal videreføres i Flyvevåbnet, overflyttes til Helicopter Wing Karup.

Ændringerne sker med afsæt i seneste forsvarsforlig, aftale på Forsvarsområdet 2013 – 2017, hvor det er besluttet, at der skal etableres flere værnsfælles kapaciteter i Forsvaret.

Combat Support Wings militærpolitikapacitet samles i en værnsfælles militærpolitikapacitet opstillet under Forsvarets Militærpoliticenter som en del af Trænregimentet i Aalborg. Ingeniørkapaciteten samles i en værnsfælles ingeniørkapacitet opstillet under Ingeniørregimentet - Forsvarets Ingeniør- og CBRN-center i Skive. Kommunikationskapaciteten samles i en værnsfælles føringsstøttekapacitet opstillet under Telegrafregimentet - Forsvarets Føringsstøttecenter i blandt andet Fredericia.

Effektiviseringerne på forsynings-, depot og distributionsområdet medfører, at Combat Support Wings Aerial Port Services indgår i den ny værnsfælles transportkoordinations-kapacitet under Værnsfælles Forsvarskommando - Flyverstaben. Samtidig indgår enkelte stillinger fra Combat Support Wing i effektiviseringen af forsynings- og depotområdet.

Effektiviseringerne på materielvedligeholdelsesområdet har medført, at dele af Combat Support Wings opgaver med vedligeholdelse af køretøjer er overgået til Helicopter Wing Karup.
De tilbageværende kapaciteter ved Combat Support Wing, herunder sikringskapacitet, logistikkapacitet, hundekapacitet, fotokapacitet, sanitetskapacitet samt ledelsesmæssige, administrative og stabsmæssige funktioner reduceres og forankres under Helicopter Wing Karup.

Der nedlægges i alt ca. 62 stillinger i Karup. De resterende ca. 137 stillinger overføres til Helicopter Wing i Karup. Personellet, der er placeret i stillinger, der nedlægges, forventes omplaceret internt i Forsvaret.

Ændringerne forventes gennemført ved udgangen af 2014.