Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvaret skal fortsat bekæmpe forurening af havet omkring Danmark

Indholdsområde

 
 
 

Forsvaret skal fortsat bekæmpe forurening af havet omkring Danmark 

I fremtiden vil det fortsat være Forsvarets egne skibe og mandskab, der skal udgøre beredskabet mod forurening af havmiljøet. Det blev i går besluttet på et møde i forsvarsforligs-kredsen.

14-06-2016 - kl. 14:01
Biscayen 2002
Af Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriet har netop afgjort udbuddet af opgaven, og det har vist sig, at Forsvaret kan udføre opgaven billigere end de private virksomheder, som har afgivet tilbud. Derfor vil det også for fremtiden være Forsvarets egne skibe og mandskab, som fremover skal stå for oprydningen, hvis de danske farvande bliver forurenet.

Forsvaret skal fremover udføre opgaven i overensstemmelse med de vilkår, der var opstillet i udbudsmaterialet, og der vil derfor ske forbedringer i forhold til i dag. De fire nuværende miljøskibe, der er over 30 år gamle, skal erstattes med helt nye skibe, der er højt specialiserede til at kunne bekæmpe forurening. De nye skibe kan sejle hurtigere end de nuværende, og de vil alle stå standby til at kunne tage af sted inden for en time. 

Mette og Marie skal afløses af nye specialfartøjer

I materielkapacitetsplanen 2016-2030 er der afsat midler til anskaffelsen af de nye skibe, der skal anvendes til den fremadrettede løsning af den skibsbaseret havmiljøforureningsbekæmpelse.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse skal nu i gang med at udbyde opgaven med bygning af de nye skibe, så de kan indsættes i beredskabet så hurtigt som muligt. Det forventes, at skibene kan indsættes i beredskabet løbende, og senest inden udgangen af 2020.