Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Beredskabet på hård prøve

Indholdsområde

 
 
 

Beredskabet på hård prøve 

Grønlands Beredskabskommission trådte sammen, da to skibe kolliderede (for øvelse) og over 200 søfolk og passagerer skulle reddes og hjælpes.

04-07-2016 - kl. 15:21

Frømandskorpset i 11-meter RHIB blev bl.a. tilkaldt i forstærkning
Af Lars Bøgh Vinther, VFK-Kommunikationssektionen


Den hidtil største rednings- og havmiljøøvelse i Grønland handlede først og fremmest om at træne selvstyret, politiet, Arktisk Kommando og de øvrige medlemmer af Beredskabskommissionen.
Kommissionen skal ved virkelige katastrofer træde sammen og styre indsatsen og kommunikere til offentligheden.

Som noget helt nyt havde kommissionen oprettet en beredskabsstab måneden før Greenland Livex 2016. Staben viste sig at være rigtig nyttig, og øvelsens hektiske døgn gav et fingerpeg om, hvad det vil kræve at bemande staben, hvis katastrofen blev virkelig.

Aktivering af Arktisk Beredskabsstyrke var en af de beslutninger, som de involverede myndigheder skulle træffe.
Der skulle tages stilling til hvor mange ekstra politifolk, beredskabsfolk, soldater, skibe, fly, felthospitaler og eksperter, man behøvede at tilkalde til forstærkning.

Grønlands Politis Sisak skibe med Nuuks brandvæsen om bord var med i første lokale udrykning

I øvelsen var en udvalgt styrke allerede ankommet til Grønlands hovedstad eller til lufthavnen i Kangalussuaq.
Ialt 250 personer var ekstraordinært fløjet op, men de blev dog ikke indsat, da alarmen om en skibskollision løb ind. I de første 6 timer måtte lokale kræfter klare redningsindsatsen, der var gjort virkelighedstro med hjælp fra 200 figuranter. 
Halvdelen af figuranterne var frivillige lokale Nuuk-borgere, og den anden halvdel var hjemmeværnsfolk fra midt- og vestjylland.

I Forsvarsgalleriet kan du finde over 350 fotos fra LIVEX.

Se videoreportage fra Greenland Livex 2016 her:
  

 

Greenland Livex 2016