Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Pirater får ikke frit spil

Indholdsområde

 
 
 

Pirater får ikke frit spil 

Selvom NATO for nyligt lukkede ned for sin anti-piraterimission Operation Ocean Shield, er der stadig andre aktører, der beskytter skibstrafikken.

22-12-2016 - kl. 13:59
Af Thorbjørn Forsberg / VFK

Siden 2008 har NATO været aktiv i kampen mod pirateri ud for Somalias kyst. Danmark har også deltaget flere gange med både skibe og overvågningsfly. Men den 15. december 2016 sluttede missionen Operation Ocean Shield.

- Der har været en lang debat i NATO om indsatsen. Man har analyseret situationen og konstateret, at der ikke længere sker angreb, og at det er en dyr mission. Derfor valgte man at lukke den ned, fortæller orlogskaptajn Johannes Riber Nordby, militæranalytiker og souschef ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

OOSStøtteskibet Esbern Snare under deltagelse i Operation Ocean Shield. Skibet havde en række støttefunktioner med ombord, blandt andet Lynx-helikopteren, som ses til højre i billedet.

Det betyder dog ikke, at man pludselig tømmer farvandet ud for Somalia for militære styrker. Både EU’s Operation Atalanta, USA’s Combined Task Force 151 og individuelle bidrag fra andre lande har stadig fokus på at sikre skibstrafikken i området.

- Danmark kan ikke deltage i EU’s operation på grund af forsvarsforbeholdene, men jeg tror bestemt, at vi igen kommer til at deltage i anti-pirateriindsatsen i en eller anden form engang i fremtiden, måske sammen med amerikanerne,  forklarer militæranalytikeren.

Læs resten af artiklen om Operation Ocean Shield på side 12-13 i den nye udgave af Forsvarsavisen. Artiklen beskæftiger sig blandt andet med den somaliske stats nedbrud, trusler fra Yemen og det nye generelle trusselsbillede i NATO, som ifølge militæranalytikeren betyder, at anti-pirateri risikerer at ryge et godt stykke ned ad alliancens prioriteringsliste.

Avisen er på vej ud til alle Forsvarets ansatte, og den kan også læses online på http://www2.forsvaret.dk/omos/publikationer/forsvarsavisen/Pages/fsv-avisen.aspx

OOS
En af de udsendte fra Flyvevåbnets Air Transport Wing fotograferer lokationer på den somaliske kyst fra vinduet i et Challenger-fly.