Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Parade gennem København

Indholdsområde

 
 
 

Parade gennem København 

235 soldater fra Danmark og de baltiske lande marcherede fredag gennem København. Marchen fejrede hjemkomsten for soldaterne fra missionerne i Irak og Afghanistan.

03-03-2017 - kl. 15:07

Af Anders V. Fridberg, Værnsfælles Forsvarskommando

Når danske soldater vender hjem fra de internationale missioner, skal det fejres. 

Det blev det fredag, da Den kongelige Livgarde lagde kaserne til hjemkomstparaden for soldaterne fra træningsmissionen i Irak og støttemissionen i Afghanistan.

Soldater i paraden

Soldaterne udgjorde det 4. hold danske soldater fra Operation Inherent Resolve i Irak og det 5. hold fra Resolute Support Mission i Afghanistan. Med i paraden var der også soldater fra de baltiske lande, der har gjort tjeneste sammen med de danske soldater i Irak.

Flagkanon

Ved paraden talte chefen for Hærstaben, generalmajor H.C. Mathiesen, formanden for Folketingets Forsvarsudvalg, Rasmus Jarlov og chefen for den Kongelige Livgarde, oberst Mads Rahbek til soldaterne og deres pårørende. Der blev også overrakt medaljer. Både til soldaterne, der modtog Forsvarets Medalje for International Tjeneste, og til nogle af soldaternes børn, der fik børnemedaljer for deres indsats.

Parade på Rådhuspladsen

Efter paraden marcherede soldaterne ad Købmagergade og Strøget til Københavns Rådhus, hvor kommunen bød på pandekager.

Far og børn med medaljer

Se videoindslag fra fejringen af soldaterne herunder.

 

Velkommen hjem