Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Mission Uptate nr. 19 2017

Indholdsområde

 
 
 

Mission Uptate nr. 19 2017 

Opdatering fra de danske styrker i internationale missioner.

18-05-2017 - kl. 13:16

Af Værnsfælles Forsvarskommando

Challenger

Combined Maritime Forces Task Force 150 - Seychellerne
Den danske Challenger er ankommet til Seychellerne. Der opstod en forsinkelse på 24 timer ved mellemlandingen på grund af en elektrisk fejl. Efter genforsyning landede Challengeren søndag aften. Tirsdagen den 16. fløj bidraget dets første mission, og bidraget har nu fløjet to missioner med en samlet flyvetid på 10 timer og 25 minutter.

Operation Inherent Resolve
Træningsbidraget – Irak
Glæden var stor for de danske soldater fra Hærens Kamp- og Ildstøttecenter og de irakiske morterfolk i denne uge. Efter flere ugers træning skød irakerne fra Border Guard Police skarpt med deres morterer for første gang og afsluttede dermed deres morteruddannelse, så de nu kan støtte deres kolleger.

Morter
Morterfolkene fra Border Guard Police affyrede granater fra både 60 millimeter og 82 millimeter morter, da de afsluttede deres grundlæggende morteruddannelse. Foto: Presseofficer Mads Rolf Ahrenskjær

Træningsbidraget ved Task Force Al Asad har i den forgangne uge trænet 300 irakiske sikkerhedsstyrker fra Border Guard Police. De danske, baltiske og britiske trænere uddanner irakerne i mange forskellige former for militære færdigheder.

Samlet har det dansk ledede Building Partner Capacity ved Task Force Al Asad trænet næsten 9.500 irakiske sikkerhedsstyrker siden missionens start.

Cooperative Deployment – Middelhavet
Efter fregatten Peter Willemoes har forladt operationsområdet i Den Persiske Golf, hvor hangarskibsgruppen, centreret omkring hangarskibet George H.W. Bush, fortsat gennemfører flyoperationer til støtte for Operation Inherent Resolve, er den danske fregat nu nået frem til Middelhavet via det Arabiske Hav, Rødehavet og Suez-kanalen.

Peter Willemoes’ opgave med at eskortere hangarskibet er slut efter 94 missionsdøgn. Fregatten har i perioden bidraget til det samlede forsvar af hangarskibsgruppen og vil bringe viden og erfaringer med hjem til Søværnet. Den erfaring og viden vil blive omsat til nye metoder, koncepter, procedurer og yderligere udvikling af fregatkonceptet.

Når Peter Willemoes har gennemført et kort havneophold på Malta, ankommer den danske enhed til Flådestation Korsør i slutningen af maj.

I løbet af de 94 missionsdøgn i hangarskibsgruppen har Peter Willemoes sejlet 28.200 sømil (52.100km), der er blevet gennemført mere end 300 dækslandinger med maritime helikoptere, og der er blandt andet omsat 900 rugbrød og 1,5 ton havregryn.

Radarbidraget - Irak og De Forenede Arabiske Emirater
Radarbidraget har fortsat løst opgaven med koordination af operationens mange luftoperationer over Irak og Syrien.Teknisk personel arbejder hårdt på at opretholde radarens evne til at operere.

Resolute Support - Afghanistan
Ved Army Institiutional Advisor Team har de danske rådgivere lavet et udkast til et karrieresystem for de afghanske soldater. Systemet skal skabe klarhed over den enkelte soldats karriere i Afghan National Army og sikre, at de kompetencer soldaterne tilegner sig, bliver brugt på den bedst mulige måde. Dels for at give den enkelte soldat et indblik over sin egen karriere, men også for at sikre at soldater ikke skifter til stillinger, hvor den viden de har opbygget ikke kan udnyttes.