Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Mission Update nr. 13

Indholdsområde

 
 
 

Mission Update nr. 13 

Opdatering fra de danske styrker i internationale missioner

30-03-2017 - kl. 13:50
Af Værnsfælles Forsvarskommando

Operation Inherent Resolve

Træningsbidraget - Irak
Træningsbidraget ved Task Force Al Asad har i den forgangne uge gennemført træning af 300 irakiske soldater fra Border Guard Police. Træningsbidraget har gennemført uddannelse i våben, krigens love, checkpoints og forhold over for IED’er.

I alt har træningsbidraget i indeværende træningsforløb afsluttet 1800 uddannelser for enkeltmand. Samlet har det danskledede BPC ved Task Force Al Asad trænet over 7.300 irakiske sikkerhedsstyrker siden missionens opstart 1. januar 2015.

OIR hold 5

De danske instruktører er meget vellidte for deres tilgang til undervisningen: Foto: Presseofficer Jeanette Serritzlev DANCON OIR5.

I denne uge har DANCON haft besøg af chefholdet for OIR hold 6. Formålet med besøget er at give det kommende hold et indblik i de aktuelle forhold i missionsområdet med henblik på at kunne justere og optimere forberedelserne og uddannelsen op til udsendelse.

Træningsbidraget indgår i et dansk-britisk BPC; Building Partner Capacity, som er dansk ledet. Det danske træningsbidrag består af danske træningsteam samt tre bidrag fra hhv. Estland, Letland og Litauen. 

OIR hold 5
Trænerne gør klar til at køre ud til træningsområdet. Foto: Presseofficer Jeanette Serritzlev DANCON OIR5.

Cooperative Deployment – Den Persiske Golf

Fregattens opgave i operationsområdet har primært været koordination af luftbillede og luftforsvar af hangarskibsgruppen. Derudover har den danske enhed gennemført screening, patrulje og bidraget til opbygning af overfladebilledet.

Orlogspræst

Den danske orlogspræst, der medsejler PETER WILLEMOES, gennemførte 25. marts gudstjeneste om bord på hangarskibet GEORGE H. W. BUSH. En noget anderledes opgave end ellers, og med – alt andet lige – et noget større publikum.

Fregatten PETER WILLEMOES vil i perioden frem til maj 2017 bidrage til Operation Inherent Resolve gennem det samlede forsvar af hangarskibsgruppen.