Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Dansk Challenger-fly afslører narkosmuglere

Indholdsområde

 
 
 

Dansk Challenger-fly afslører narkosmuglere 

Et af Flyvevåbnets inspektionsfly, som i øjeblikket er udstationeret på Sicilien for at patruljere Middelhavet for EU, har hjulpet italiensk politi til at fange narkosmuglere.

31-01-2017 - kl. 09:45

Politibåd krydser narkosmuglernes kurs
En hurtiggående båd fra det italienske politi krydser ind foran smuglerne for at stoppe dem. Foto: Flyvevåbnets udsendte Challenger 604.

Af: Flyvevåbnets Challengerbidrag ved Operation Triton
                   
Det danske Challenger-fly fløj søndag en seks en halv times overvågningsmission øst for Italien, og kom i den anledning forbi en hurtiggående gummibåd som virkede mistænkelig. Det viste sig, at båden var lastet med mere end 500 kilo hash, som to mænd forsøgte at smugle ind i Italien.

Båd med hash
Smuglerbåden med last. Foto: Flyvevåbnets udsendte Challenger 604.

Challenger-flyet meldte straks fundet ind til hovedkvarteret i Rom, forblev i området og holdt konstant øje med båden indtil hurtiggående politibåde kunne stoppe og anholde smuglerne. Undervejs forsøgte smuglerne at smide lasten i havet samt undslippe anholdelse. Det lykkedes dem ikke, og under hele operationen optog Challengeren hændelserne på havet på video. Derfor var det også nemt for politibådene at finde pakkerne i havet og bjærge dem.

Smuglerbåd med hash i vandet
Smuglerne smider lasten over bord. Foto: Flyvevåbnets udsendte Challenger 604.

Da alt atter var under kontrol fortsatte flyet og besætning videre på deres patrulje ved Europas ydre grænse i Middelhavet.

Politibåd og smuglerbåd
Politibåden og smuglerbåden efter anholdelsen. Foto: Flyvevåbnets udsendte Challenger 604.

Challengeren indgår i EU’s Frontex mission Triton og skal være sydpå indtil midt i februar. Det er tredje gang flyet er udsendt til overvågning af EU’s sydlige grænse.

Læs mere om operationen her.

Download fotos fra aktionen mod smuglerne.

 

Challenger afslører narkosmuglere