Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Nyhed 
Absalon
 

Absalon har standset endnu et piratmoderskib 

Det danske krigsskib Absalon har i går standset et piratmoderskib. 16 formodede pirater er tilbageholdt. 12 gidsler fra Pakistan og Iran er undsat.

12-04-2012 - kl. 12:18
Af Søværnets Operative Kommando

Absalon har i går standset et piratmoderskib ud for den somaliske østkyst. Hændelsen blev gennemført uden brug af væbnet magt.

Ombord på moderskibet fandt Absalon 16 formodede pirater, som nu tilbageholdes på Absalon. Derudover var der 12 personer fra henholdsvis Pakistan og Iran, som har været tilbageholdt på piratmoderskibet igennem en måned. De undsatte gidsler har afgivet vidneforklaring på Absalon, og er nu sejlet hjemover.

Der er ingen tilskadekomne i forbindelse med operationen.

Danske myndigheder vil nu undersøge, hvorvidt der er mulighed for at retsforfølge de formodede pirater.