Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Døgnrapporten 09-01-2017

Indholdsområde

 
 
 

Døgnrapporten 09-01-2017 

Hændelser i det nationale beredskab i weekenden. Døgnrapporten opdateres på alle hverdage.

09-01-2017 - kl. 08:13
Ambulanceflyvning

6. januar
  • 07.00. En helikopter overfører en patient fra Rønne til Rigshospitalet.
  • 13.31. En helikopter overfører en patient fra Rønne til Rigshospitalet.
8. januar

  • En patient flyves med helikopter fra Qeqertasuaq til Aasiaat, hvor et fly overtager videre transport til Nuuk.

Eftersøgning og redning

7. januar
  • 14.45. En patient evakueres med helikopter fra en tysk vindmøllepark i Nordsøen.
  • 12.30. Patruljefartøjet Vædderen sendes mod et brændende fiskefartøj med 10 mand om bord ca. 80 sømil sydvest for Færøerne. De om bordværende blev evakueret af en helikopter fra Atlantic Airways. Vædderen var fremme ca. 17.30, hvor det på grund af hårdt vejr ikke var muligt at bekæmpe branden. Fra ca. 22.30 forsøgte det færøske inspektionsfartøj Brimil, at bekæmpe branden, men uden held. Søndag morgen var branden aftaget og Vædderen kunne fra sin gummibåd sprøjte skum ind i skroget. Kutteren blev taget på slæb af Brimil.

 

Slukningsarbejde
Gummibåden fra Vædderen i gang med slukningsarbejdet. Foto: Vædderen

8. januar
  • 07.59. En patient evakueres med helikopter fra en olieinstallation i Nordsøen.
  • 13.07. En patient evakueres med helikopter fra et skib nord for Skagen.
  • 15.07. Gummibåden fra patruljefartøjet Rota bjærger en person, der er faldet i vandet i Gilleleje havn.
  • En redningshelikopter afsøger område ved Sisimiut efter at en person er meldt savnet. Personen findes ikke.
  • Inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen, politiet, brandvæsenet og en civil helikopter fra Air Greenland assisterer i forbindelse med en snescooterulykke sydøst for Nuuk.

 

 
Andre maritime assistancer

7. januar

  • 12.39. Redningsbåd fra Hanstholm assisterer en slæbebåd med en fiskekutter på slæb ind i havnen.

Olieobservationer

8. januar
  • 06.54. Et satellitbillede viser en mulig olieplet ca. 20 sømil nord for Hirtshals. Det var ikke muligt, at udpege en udleder. Et senere billede fra området viste ingen tegn på olie.
  • 07.03. Et satellitbillede viser en mulig oliestribe bag en færge. Færgen oplyser, at den ikke har haft spild eller udledt noget. Patruljefartøjet Najaden blev sendt til området og fandt ingen tegn på olie. 
  • 07.53. Et satellitbillede viser en mulig olieplet ca. 20 sømil nord for Hirtshals. Det var ikke muligt, at udpege en udleder. Et senere billede fra området viste ingen tegn på olie.
  • 11.16. Maritime Assistance Service modtager anmeldelse fra en lods på et skib, der har haft en grundberøring i Odense Havn. Der er ikke umiddelbart tegn på olieudledning. Skibet er tilbageholdt af Søfartsstyrelsen og inspiceres
  • mandag.

Ammunitionsrydning

  • Ammunitionsrydderne destruerer en genstand, der er fundet ved Dueodde.
  • Ammunitionsrydderne assisterer politiet i Kastrup.
  • Ammunitionsrydderne kaldes ud efter fund af håndgranat i dødsbo i København. Det viser sig, at der er tale om attrapper, som tages med til destruktion.
  • Søværnets Minørtjeneste kaldes til Liseleje strand, hvor der er fundet en 105 mm granat. Den destrueres på stedet.


Militær assistance til andre myndigheder

  • En redningshelikopter deltager i eftersøgningen af en savnet person ved Asserbo. Personen findes af politiet.